Musens formering
Da vi anskaffede vores mus, valgte vi at den ene mus skulle være gravid.
Vi ved ikke præcis hvor langt den er henne, men vi ved at en mus ca. er gravid i 21 dage, og det tager ca 5-6 uger, før musseungerne kan klare sig selv.
vores gravide mus (Plet) er på den seneste uge blevet temmelig stor, og man er ikke i tvivl om at den er gravid, det var vi heller ikke da vi fik den, men den er virkelig blevet stor.
En mus kan formere sig hurtigt, de kan efter de har født, blive gravid efter 14 - 28 timer. Når en mus får unger er de ofte på 6 - 12 unger. så man kan hurtigt få mange unger.
Musen bygger en rede, som den vil bruge til mange kuld. En hun mus kan godt finde på at dele rede, hvor de andre hun mus godt kan hjælpe med at passe dens unger.
Når museungerne bliver født, er de lyserøde, blinde og fuldkommen hjælpeløse. De er helt nøgne med undtagelse af at de har små knurhår. De nyfødte unger er afhængig af at deres mor fodrer og beskytter dem. Hun holder dem også rene og giver dem mælk flere gange om dagen, og går kun fra dem når hun selv skal have mad.
Museungerne vokser hurtigt, allerede efter 10 dage er de dækket af pels. Deres øjne åbner først når de er 14 dage gamle, og efter en 2 - 3 uger begynder de at udforske deres omgivelser, ved at bevæge sig ud på korte ture ud fra deres rede.
efter 3 - 4 uger forlader de deres rede og lever på egen hånd. Når hunnerne er 5 uger gamle er de parate til at parre sig. Hannerne venter ofte til de er 10 uger gamle, da de skal opbygge deres eget territorium.
Hunnen vil kun parre sig med den dominerende han i gruppen. efter parringen vil hannen forlade hunnen, og han vil ikke være en del af opfostringen.
Kommentarer
Send en kommentar