Fisketur d. 14-03-2018

Vi har været ude og fange blåmuslinger.

Vi tog ned til et strand sted som hed Naltang, her fangede vi 362 gram blåmuslinger. 

Derefter kom vi dem i strømpesokker, og tog dem med indtil stranden i Åbenrå. Her bandt vi dem fast under broen, hvor de skulle ligge til dagen efter, så de kunne blive tilberedt. 

Grunden til at vi hang dem i et par strømpe bukser, (det kunne lige så vel være i et net.) var at de kunne komme af med det sand de indtager. Vi hang dem et godt stykke over jorden, så de rigtig kunne blive skyllet igennem. 

Torsdag d. 15-03-2018

Vi tog ned og hentede blåmuslingerne. Her efter gjorde vi dem rene og tilberedte dem efter denne opskrift:

Du skal bruge:

  • 1,5 kilo friske blåmuslinger
  • 2 gulerødder
  • 2 porrer
  • 1 knold fennikel
  • 3 fed hvidløg
  • Frisk timian
  • Olie til sautering
  • 1/3 flaske hvidvin – ikke sød
  • Evt. et godt skvæt fløde
  • Salt og peber.

Sådan gør du:
Rens blåmuslingerne under hanen og fjern “skægget”, hvis det ikke er gjort. Blåmuslingerne skal være lukkede. De, der er åbne, skal lukke sig, når de bankes mod bordpladen – det viser, at de er levende. Døde eller ødelagte muslinger kasseres.

Snit gulerødder i fine tern og porrer og fennikel i fine skiver. Hvidløg knuses med håndfladen.

Fyr op under en sauterpande eller gryde med låg. Svits og sauter porrer, gulerødder og hvidløg et øjeblik.

Tilsæt blåmuslingerne sammen med fennikel, frisk timian og hvidvin.

Læg låg på, og lad muslingerne dampe i 4-5 min., til de har åbnet sig.

Tilsæt fløde, hvis du synes, samt salt og peber. Vend rundt i muslingerne, og varm retten et minuts tid.

Serveres i dybe tallerkner med lunt brød.

Muslinger, der ikke har åbnet sig ved dampningen, skal kasseres.

Et serveringstip: Smid evt. en håndfuld finthakket, bredbladet persille på toppen, og server retten med et lækkert, lunt brød.
Opskriften har vi fundet på følgende hjemmeside: http://madklubben.dk/opskrift-saadan-laver-du-blaamuslinger/





Den færdige ret.

Charlotte og Susan kan konstatere at det desværre ikke er noget mad de bryder sig om 


 

Kommentarer